Fra udsat til værdsat
- Med godt 25 år på bagen (under navnet Sindnet.dk) er vi Danmarks ældste Peer-to-Peer fællesskab på Internettet. Vi tilbyder personer, der har oplevet livsomvæltende kriser og/eller fysisk eller psykisk sygdom, vold, overgreb, svære relationer m.v. at møde andre som har gennemlevet lignende svære livsvilkår, til at støtte sig op ad i egen recoveryproces.
Kom ind og mød ligestillede
- Vi har mange målrettede Peer-to-Peer fællesskaber på vores hjemmeside, og her byder både vi og vores samarbejds- partnere på mange spændende netværksgrupper, fora, private og åbne chatrum, blogs, fotoalbums, IRL events og meget mere. Du kan læse mere om os og konceptet via dette link.
Peer to Peer Fællesskabet
For at få gavn af Peer to Peer fællesskabet, er det nødvendigt med et P2P medlemskab. Vi har flere typer af medlemskab, du kan vælge mellem. Ved kontingentkrævende medlemskaber går eventuelle kontingenter ubeskåret til støtteforeningen bag projektet, hvor midlerne anvendes til drift og videreudvikling af Peer to Peer Fællesskabet, f.eks. i form af software, hardware, PR, serverleje m.v. Det er foreningen Peer to Peer, som driver hjemmesiden. Mail: support@peer2peer.dk | CVR: DK29645744.
Peer-to-Peer Fællesskabet - Sammen ONLINE hver for sig
Du kan støtte dig op ad dine Peer to Peer venskaber, uanset hvor du befinder dig
Du har altid mulighed for at række ud til dine venner på Peer2peer.dk, og det gælder, hvad enten du har brug for opbakning under en indlæggelse eller føler dig angst eller ensom, når du sidder i toget og er på vej hjem fra en ferie. Vores platform virker nemlig på alle nyere computere, mobiltelefoner og tablets, så længe du har adgang til Internettet fra den enhed, du benytter.
Bliv en del af Peer-to-Peer Fællesskabet
Skal jeres forening / brugernetværk være med?
Mangler I en platform online?
Platformen indeholder
- Egen gruppe
- Debatforum
- Adgang til chat
- Intern kommunikation
- Udbredelse af kendskab
- Deling af events
- Foredrag via Zoom
- Fotoalbums
- Adgang til fællesskabet
- Og meget mere…
Æret være Gittes minde
I godt og vel 20 år var Gitte en vigtig del af vores admin-team og en uvurderlig hjælp i vores online fællesskab. Har du gennem tiden lagt vejen forbi vores chatrum, er du helt sikkert stødt på Gitte. Hun var altid med på en lytter og gav gerne gode råd i brugen af hjemmesiden og livet generelt. Gitte var i mange år vores faste chat-moderator og gjorde sit bedste i at skabe et rart og trygt miljø for alle. Gitte elskede at bage og være kreativ og hun vil blive savnet af langt flere end hun måske selv havde forestillet sig. Hvil i fred, kære Gitte.
En trist nyhed – vores moderator Gitte er gået bort efter en lang, udmarvende kamp mod kræft. Hun sov stille ind den 15. februar omgivet af sin familie, og blev bisat fredag den 24. februar 2023. Hvil i fred, Gitte.
Især jer, der kommer fra det gamle Sindnet, har kendt Gitte gennem mange år. Faktisk har Gitte været ombord i over 20 år, gennem navneskift, facelifts og nu udvidelse af målgruppen. Selvom Gitte ikke var vild med forandring, er hun forblevet loyal overfor siden i alle årene.
Gitte havde en kæmpe integritet, et stærkt moralsk kompas, en helt unik humor, sine meningers mod og var en ekstremt loyal ven.
Hun var en meget privat og blufærdig person men viste stor styrke, på trods af sin sårbarhed, når det gjaldt livsstilsændringer, støtte til en ven i nød – og til sidst mod kræften, der kostede hende livet efter lang tid med smerter og ubehagelige behandlinger.
Faktisk var Gitte så privat, at hun nok ville have skældt mig ud for at skrive denne tekst.
Vi er mange der kan tænke tilbage på mange hyggelige stunder med Gitte; sjove og hyggelige aftener på chatten, Skør med Rock arrangementer, Love Match fester, højskoleophold, private sammenkomster m.m. Gitte efterlader en voksen søn og sin mor.
Søde Gitte; Tak for din store hjælp med at drive hjemmesiden og dit venskab gennem alle årene!
Tak til alle jer, der tænkte på Gitte og rakte ud i den svære tid.
Claus, administrator
Forud for sin tid så Claus potentialet i Internettet og de muligheder for kontakt, der lå gemt dér for både ham selv og de mange andre, som dengang og i fremtiden ville blive ramt af psykiatriske problem-stillinger med isolation og ensomhed til følge. Peer2peer.dk er en videreudvikling af Sindnet.dk, som Claus gennem tiden har modtaget stor hæder, ros og priser for. Claus er både initiativtager og udvikler af konceptet.
Gry, administrator
Gry har siden 2003 arbejdet både lønnet og frivilligt ud fra sin brugerbaggrund i psykiatrien – længe før, nogen vidste, hvad peers og recovery var for noget. I 2008 fandt hun ind på Sindnet.dk og er blevet hængende lige siden. I 2016 tog hun peer-uddannelsen i Randers. Gry har et meget stort netværk og brænder for at understøtte andres recoveryproces. Hun er fundraiser og administrator på Peer2Peer.dk. Gry er formand i foreningen.
Julie, moderator
Julie er et fantastisk bekendtskab. Hun er hjælpsom og venlig af natur. Og så er hun en vigtig hjælp, når det kommer til moderation af indhold, hvor hun bl.a. hjælper til med at forhindre upassende indhold og opførsel, spam, svindlere fra udlandet, ulovligt indhold samt usande profiler osv. Julie er fotograf og forfatter og har skrevet både børnebøger og bøger om at leve med psykisk sårbarhed.
Peer-to-Peer Fællesskabet – Sociale aktiviteter og sammenhold både online og IRL siden 1997
Peer2peer.dk – et landsdækkende socialt fællesskab, drevet af Foreningen Peer to Peer (CVR: 29645744)