Mød andre med et tidligere misbrug – Peer2peer.dk

Et fællesskab for dig der tidligere har haft et misbrug samt for pårørende

Peer2peer.dk byder på mange forskellige fællesskaber og grupper for personer, som alle har kæmpet med forskellige udfordringer i deres liv. Et af vores fællesskaber henvender sig til peers som tidligere har haft misbrugsproblematikker inde på livet, hvad enten det er som misbruger eller pårørende.

I vores Peer-to-Peer fællesskab findes grupper for dig, der har følt dig afhængig af spil (ludomani) eller forskellige rusmidler som bl.a. alkohol, hash, hårde stoffer og receptpligtig medicin etc.

Tidligere misbrugere kan bl.a. benytte vores fællesskaber til

  • at møde andre man kan støtte sig til for at modstå tilbagefald
  • at møde andre som forstår, den man var, og den man er blevet
  • at møde andre der kan forstå de tanker og følelser, man oplever

Som pårørende kan man benytte siden til f.eks.

  • At blive bedre til at forstå hvad ens pårørende gennemgår
  • At møde andre der forstår frustrationerne, sorgen mv.
  • At møde andre at støtte sig op ad i det daglige

Vi har også mange fællesskaber, fora og grupper for personer ramt af diverse psykiatriske problemstillinger som personlighedsforstyrrelser, angst, depression, sorg, skizofreni, psykoser, OCD og mange flere. Alle vores fællesskaber er opdelt i forskellige kategorier, fora og grupper.

Vi er ikke et behandlingstilbud og tilbyder ingen former for behandling. Vores projekt er rent Peer-to-Peer og hjælp til selvhjælp.