Psykisk sårbarhed – online fællesskab

Mød andre der kæmper eller har kæmpet med psykisk sårbarhed

Peer2peer.dk byder på mange forskellige netværksgrupper baseret på personlige erfaringer i forbindelse med psykisk sygdom. I grupperne har alle kæmpet med forskellige udfordringer i deres liv. En del af vores fællesskab henvender sig til psykisk sårbare – den del af siden, der tidligere var kendt som Sindnet.dk. Pårørende der gerne vil være bedre til at støtte og forstå psykisk sårbarhed, er også velkommen i fællesskabet.

I vores Peer-to-Peer fællesskab findes bl.a. grupper for dig, der f.eks. lever med skizofreni og andre psykoser, personlighedsforstyrrelse, f.eks. borderline, depression, bipolar, OCD, PTSD, ADHD eller autismespektrumforstyrrelse, spiseforstyrrelse. angst m.v. 

Vi har også grupper, der handler om nogle af de ting, der fører til psykisk sårbarhed, såsom overgreb, omsorgssvigt m.v.

Vi er ikke et behandlingstilbud og tilbyder ingen former for behandling. Vores projekt er rent Peer-to-Peer og hjælp til selvhjælp, hvor vores medlemmer har mulighed for at finde andre at knytte venskaber gennem fælles erfaringer med, eller som man kan støtte sig op ad eller hente inspiration hos i det daglige.

Medlemskab af ovennævnte fællesskaber kræver et mindre kontingent, som går ubeskåret til de forskellige fællesskaber via foreningens arbejde og til f.eks. serverleje, hardware, software, PR m.v.

Peer2Peer.dk drives af sårbare for sårbare og har 25 års erfaring med online fællesskaber for udsatte.