Sorg-grupper på Peer-to-Peer Fællesskabet

Mød andre der kæmper med sorg efter at have mistet en, de holder af

Peer2peer.dk byder på mange forskellige fællesskaber og grupper for personer, som alle har kæmpet med forskellige udfordringer i deres liv. En del af vores fællesskaber henvender sig til mennesker, der har oplevet tab og har brug for at dele deres tanker med andre i samme situation, hvad enten det handler om at have mistet et barn, en ægtefælle, sine forældre eller en nær ven.

I vores Peer-to-Peer fællesskab findes mange andre grupper,  f.eks. for dig, der har oplevet hjemløshed, er blevet skilt, lever med alvorlig sygdom eller handicap, er kommet ud af kriminalitet, er på førtidspension, føler dig ensom, er i sorg eller er i klemme i systemet. Vi har også grupper for pårørende.

Vi er ikke et behandlingstilbud og tilbyder ingen former for behandling. Vores projekt er rent Peer-to-Peer (ligestillede hjælper ligestillede) og hjælp til selvhjælp, hvor vores medlemmer har mulighed for at finde andre at knytte venskaber gennem fælles erfaringer med, eller som man kan støtte sig op ad eller hente inspiration hos i det daglige.

Medlemskab af ovennævnte fællesskaber kræver et mindre kontingent, som går ubeskåret til de forskellige fællesskaber via foreningens arbejde og til f.eks. serverleje, hardware, software, PR m.v.

Peer2Peer.dk drives af sårbare for sårbare og har 25 års erfaring med online fællesskaber for udsatte.