Hvad er skizofreni?

Skizofreni er en psykisk lidelse, som karakteriseres ved forstyrrelser i de normale tankeprocesser og hæmning af ofte følelsesmæssige reaktioner.

De hyppigste ved skizofreni er:

• Hørehallucinationer, f.eks stemmer
• Synshallucinationer
• Følehallucinationer
• Lugthallucinationer
• Forfølgelsesagtige og/eller bizarre vrangforestillinger
• Tanke- og taleforstyrrelser
• Nedsat social kontakt / isolationssøgende adfærd
• Initiativløshed

Symptomerne på skizofreni debuterer ofte i teenageårene, eller mens personen fortsat er en ung voksen.

Diagnosen er baseret på observationer af patientens opførsel og vedkommendes beskrivelse af sine egne oplevelser forud for en eventuel sygdomsperiode / indlæggelse.

Navnet “skizofreni” stammer fra det græske ord “skhizein” (σχίζειν, som betyder “spaltet”) og phren (φρήν, φρεν-; der betyder “sind”), men selvom det på dansk betyder “spaltet sind” er der ikke tale om personlighedsspaltning, som det oftest forveksles med i folkemunde og i Hollywood-film.

Derimod henviser ordet til en spaltning af tanker og følelser.

Nogle af de vigtigste faktorer, der antages at være afgørende i udviklingen af skizofreni, involverer blandt andet:

• Genetik
• Tidlige miljømæssige påvirkninger, herunder traumatiske oplevelser
• Neurobiologi
• Psykosociale og sociale interaktioner

Den nuværende forskning fokuserer primært på neurobiologiske mekanismer, men der er endnu ikke blevet fundet nogen selvstændig organisk årsag til at sygdommen skizofreni opstår.

Der er dog i de senere år kommet mere fokus på traumer som årsagen til udvikling af skizofreni (og andre psykiske lidelser).

De mange forskellige symptomer har gennem tiden givet anledning til overvejelser om, hvorvidt diagnosen repræsenterer en enkelt lidelse, eller der faktisk er tale om flere forskellige syndromer / lidelser.

Den primære behandling af skizofreni omfatter i dag:

1. Antipsykotisk medicin, som har til formål at hæmme  signalstoffet dopamin i hjernen (og nogle gange serotonin) receptoraktivitet. Moderne antipsykotisk medicin danner også signalstoffer de steder i hjernen, hvor det har vist sig at der mangler signalstoffer. Det er dog svært at behandle de såkaldte “negative” symptomer, såsom depression, isolationstrang og initiativløshed med medicin.
2. Psykoterapi og social genetablering er ligeledes vigtige led i behandlingen af en skizofreni diagnose.
3. I alvorlige tilfælde af skizofreni, hvor vedkommende vurderes til at være decideret til fare for sig selv eller sine omgivelser, kan tvangsindlæggelse være nødvendig. Disse tvungne hospitalsophold er dog af kortere varighed og mindre anvendte i dag, da de i sig selv kan opleves traumatiserende af patienten.

Det er vigtigt at understrege, at personer med skizofreni i almindelighed ikke er farligere end gennemsnittet, men at de i højere grad er farligere for deres eget helbred. Medicinbivirkninger og misbrug gør, at mennesker med skizofreni har en gennemsnitligt kortere levetid end resten af befolkningen. Ca. 5% af personer med skizofreni begår i følge statistikker selvmord pga. deres forpinte sind.

Personer med skizofreni lider oftest også af andre tilstande (co-morbiditet), som inkluderer f.eks. depression og angst samt misbrugsproblemer.

Sygdommen kan føre til alvorlige sociale udfordringer som langtidsarbejdsløshed, fattigdom og hjemløshed.

Middellevetiden for mennesker med denne lidelse er ofte 12 til 15 år kortere end dem uden en skizofrenidiagnose, hvilket er et resultat af fysiske sundhedsproblemer og den højere selvmordsrate. Derudover kan der også være forekomster af livslang overmedicinering mod de forskellige lidelser, hvilket fører til overvægt, dårligere livskvalitet, diabetes og andre følgesygdomme som blodpropper, hjerteproblemer, forhøjet blodtryk og kolesterol, lavere aktivitetsniveau etc.

Skizofreni kan lede til forstyrret tankeindhold (såkaldte vrangforestillinger) og/eller tankeform (som er sproglige tankeforstyrrelser). Sidstnævnte symptom kan være forstyrrelser i tankerne, som kommer til udtryk i sproget. Eksempelvis kan disse vise sig som dannelse af helt nye ord (neologismer), eller det kan vise sig som opløsning af sætningsstrukturen (inkohærens), og det kan vises sig som associationsforstyrrelser hvor patientens tankegang følger et mønster, der er svært at sætte sig ind i for en udestående der lytter på hvad personen fortæller.

Ligeledes ses forstyrrelser af sanseoplevelserne, disse kan vise sig som forskellige typer af hallucinationer

• Hørehallucinationer
• Synshallucinationer
• Lugthallucinationer
• Smagshallucinationer
• Følehallucinationer

De forstyrrede tankeprocesser kan også give andre kognitive symptomer, som f.eks. problemer med arbejds- og langtidshukommelsen, koncentrationsbesvær, hastigheden af informationsbearbejdning og eksekutivfunktioner (som kan vises sig som begrebsdannelse, ordmobilisering, personens evne til at danne, fastholde og skifte kognitive strategier).

Social kognition er også fundet nedsat, og menes at bidrage til adfærdsmæssige symptomer som social tilbagetrækning. Udover social isolation er hygiejneforsømmelse, tab af motivation og dømmekraft, samt hæmmet emotionel reaktion også ofte set som invaliderende adfærdsmæssige symptomer på skizofreni.

Mellem 30 og 50% af personer med skizofreni har ingen sygdomsindsigt. Hvilket yderligere giver udfordringer for de reststerende 50 til 70% som har en sygdomserkendelse men hvor en procentdel med tiden kommer sig og oplever en “fuld remission”, da omgivelserne ofte vil opfatte patientens oplevede recovery og det at komme sig, som en manglende selvindsigt og en manglende sygdomserkendelse -Skizofreni kan derfor i mange tilfælde være en livslang stigmatiserende lidelse som vil følge personen resten af vedkommendes dage, selvom personen en dag skulle komme sig fuldstændigt  fra sygdommen.

I visse tilfælde kan der også forekomme bevægelsesmæssige forstyrrelser i form af katatone symptomer, hvor patienten fastfryses i forvredne stillinger i længere tid.

Symptomer ved skizofreni opdeles i såkaldte positive og negative symptomer. Men hvad betyder det? hvordan kan nogle symptomer være positive og hvorfor er andre negative?

De positive (som jo ikke er særligt positive i gængs forstand) symptomer dækker over symptomer som:

• Vrangforestillinger (ofte forfølgelses eller bizarrre forestillinger)
• Tanke- og taleforstyrrelser
• Hallucinationer som både kan påvirke føle-, hørelse-, syns-, lugte- og smagssanserne, hvilke er de typiske træk ved psykoser.

Hallucinationerne er ofte associeret med vrangforestillingernes indhold. Og årsagen til at man kalder symptomerne for positive er, at de tilføjer noget til den diagnosticeredes oplevelser.

Den antipsykotiske medicin har meget gunstig effekt på de positive symptomer, mens den kan have en anderledes effekt på de negative symptomer.

De negative symptomer ved skizofreni dækker over fravær af en række normale psykologiske og sociale funktioner, som den antipsykotiske medicin er mindre (eller stort set ikke) gavnlig overfor. Disse skizofreni symptomer dækker over f.eks.

• Sløvhed
• Affektaffladning
• Sprogfattigdom
• Manglende interesser
• Social tilbagetrækning
• Indsynken i sig selv.

Undersøgelser peger desuden på, at de negative skizofreni-symptomer medfører:

• Dårligere livskvalitet
• Ringere fremdrift
• Større byrde for omgivelserne end de positive symptomer.

Personer med fremtrædende negative symptomer har hyppigt i forvejen dårlig tilpasningsevne inden sygdomsdebut og responderer også dårligere på den antipsykotiske medicin, de kan derfor være svære at behandle.

Der er stor variation i den vurderede familiære arvelighed af skizofreni, hvilket skyldes forskelle i diagnostik, statistiske forhold og en vanskelighed i at adskille genetiske og miljømæssige faktorer.

Der er dog blevet påvist en forhøjet risiko for udvikling af sygdommen skizofreni i familier som allerede oplever sygdommen i forvejen, sammenlignet med kontrolgrupper uden forekomst af skizofreni i familien.

Den største risiko for at udvikle skizofreni er at have førstegenerationsslægtninge med sygdommen (risikoen er på 6,5%). Ved forældre begge lidende af skizofreni stiger risikoen for at få et barn med lidelsen med helt op til 46%. Tvillingestudier har anslået, at mere end 40% af fuldkommen genetisk identiske enæggede tvillinger, med forældre lidende af skizofreni, får symptomer på lidelsen. Og den resterende procentdel angiver tilfælde, hvor kun en af tvillingerne eller ingen af tvillingerne har arvet sygdommen, hvilket tyder på at der også forekommer ikke-genetiske faktorer (som f.eks. miljø) 

Der synes at være et overlap mellem gener for skizofreni og bipolær affektiv sindslidelse.

Fra evolutionspsykologisk perspektiv er der blevet fokuseret på, hvorfor gener ,der øger tendensen til psykose, er blevet nedarvet, da disse lidelser er uhensigtsmæssige fra et evolutionært synspunkt. En påstand er, at de samme gener, som øger risikoen for psykose, også er involveret i den menneskelige adfærd, men disse påstande ses kun som hypotetiske.

Miljømæssige faktorer associeret med udviklingen af skizofreni omhandler opvækstmiljøet og personens brug af visse euforiserende stoffer samt  graviditetskomplikationer som f.eks. lav fødselsvægt.

Nyere studier tyder på, at tab, overgreb, mobning, vold etc. øger risikoen for at udvikle skizofreni betydeligt https://academic.oup.com/schizophreniabulletin/article/38/4/661/1870563

Opdragelse virker ikke til at have nogen betydelig indvirkning på udvikling af skizofreni, men det lader til at personer med meget støttende forældre, bedre håndterer deres skizofreni end personer med bebrejdende og fjendtlige forældre.

Opvækst som barn og bopæl som voksen i f.eks. en storby er konsekvent blevet fundet at øge risikoen for udviklingen af skizofreni, selv efter at have medregnet brug af euforiserende stoffer, etnicitet og størrelsen af ens sociale omgangskreds.

Andre faktorer som kan spille en vigtig rolle er social isolation, immigration associeret med social udstødelse, racistisk diskrimination, dårligt fungerende familier, arbejdsløshed og dårlige boligforhold.

Amfetamin, kokain og til en mindre grad alkohol kan resultere i skizofrenilignende psykoser.

Der ses ligeledes et højere forbrug af nikotin blandt personer med en skizofreni diagnose end hos den generelle befolkning.

Nikotin mener man dog ikke bidrager til udviklingen af lidelsen.

Misbrug blandt skizofrene er udbredt, og det anslås at over halvdelen af personer med skizofreni indtager større mængder alkohol eller andre euforiserende stoffer. Dette kan også være bidragende til den lavere levealder end gennemsnitsbefolkningen.

Epidemiologiske studier har i nyere tid, belyst en relation mellem cannabismisbrug og tidligere debut af skizofreni – en association som ikke blev fundet ved alkoholmisbrug.

Brugen af stoffer menes ligeledes at fungere som et værktøj til at håndtere andre omstændigheder blandt skizofrene som f.eks. kunne være tilstande som depression, angst, kedsomhed eller ensomhed, dvs. at misbruget fungerer som selvmedicinering.

Det er bevist at alkoholmisbrug kan medføre udvikling af kronisk psykotiske tilstande som f.eks. skizofreni.

Epidemilogiske studier peger på, at jo oftere cannabis bruges, jo større risiko er der for at udvikle en psykotisk tilstand. Denne påstand kan forklares ved at personer, der lider af psykotiske sygdomme, finder lindring af deres symptomer ved cannabis’ anti-psykotiske egenskaber. THC’en i cannabis menes dog at kunne forværre symptomerne på længere sigt, så det bliver en ond cirkel.

For det enkelte individ menes hyppigt brug, at fordoble risikoen for udvikling af psykoser og skizofreni.

Myter og fordomme om psykiske lidelser kan føre til tabu og stigmatisering af personer, der rammes heraf. Ifølge en undersøgelse gennemført i den danske befolkning, svarer 85% af danskerne, at det er mere accepteret at have en fysisk end en psykisk lidelse.

Denne opfattelse hos den sindslidende selv eller i den sindslidendes omgivelser kan i værste fald lede til eksklusion fra samfundslivet.

Det gælder også for skizofreni, som ifølge undersøgelsen er den mest stigmatiserede psykiske lidelse, man kender, og dette er et billede, der går igen internationalt. Desuden var hver tredje (34 %) af de adspurgte af den opfattelse, at skizofreni ikke kan helbredes, hvilket er en fejlagtig opfattelse, som kan være med til at fremme stigmatisering.

Det siger sig selv, at disse fejlopfattelser ikke øger chancen for recovery. 

Stigmatisering af personer med psykiske lidelser spiller også en rolle i forhold til de samfundsmæssige omkostninger forbundet med psykiske lidelser i form af udgifter til overførselsindkomster, tabt arbejdsfortjeneste og for sen eller ingen behandling.

Her på Peer2peer.dk kan du oprette et medlemskab og møde andre som enten aktuelt døjer med lidelsen skizofreni eller som har lært at mestre deres vanskeligheder og udfordringer med skizofreni-diagnosen. Mange kommer sig helt eller delvist, og nogle forbliver forpinte i perioder eller i et vist omfang, det er meget individuelt – og alle er velkommen hos os.

Som pårørende kan du også have gavn af at møde personer, som er kommet sig fra sygdommen, eller af at møde nogle af de andre pårørende at finde trøst hos eller til at støtte dig op ad i det daglige.

Du finder desuden mange andre grupper som kunne være interessante, både indenfor psykiatri (Se mere) men også indenfor somatikken etc.

Vi kan ikke tilbyde dig nogen form for behandling, men vi kan tilbyde dig at møde ligestillede, som du kan snakke med om de ting, du gennemgår og lever med i det daglige.

Vi ved af erfaring, at dine levede erfaringer kan være til stor gavn for andre, som aktuelt står i en lignende situation, ligesom andres levede erfaringer potentielt kan komme dig til gavn – det man kalder peer-støtte, dvs. støtte mellem ligestillede.

Opret dit P2P-medlemskab her.

Hos En-af-os.dk kan du læse mere om lidelsen skizofreni, blandt andet at mange kan komme sig fra sygdommen.

Hos Psykiatrifonden kan du læse mere om fordomme ved blandt andet skizoreni.

På Wikipedia hvor vi har lånt hovedparten af informationerne i denne skrivelse fra, kan du læse mere om hvad man i dag ved om lidelsen skizofreni.

Hos Sundhed.dk kan du ligeledes læse mere om sindslidelsen skizofreni.